For at sikre en høj kvalitet af vores behandling, anbefaler vi alle, som har en kronisk sygdom eller fast tager medicin at komme til mindst én årlig konsultation i klinikken.

Det drejer sig blandt andet om patienter med

  • Hypertension (forhøjet blodtryk)
  • Diabetes (sukkersyge)
  • Osteoporose (knogleskørhed)
  • KOL (rygerlunger)
  • Depression
  • ADHD/ADD
  • Hjertesygdom
  • Sygdomme i muskler eller skelet
  • Stofskiftesygdom
  • Kvinder, som bruger p-piller.

I daglig tale kalder vi det en ”årskontrol”. I nogle tilfælde skal der tages prøver ved sygeplejersken nogle dage inden din konsultation hos lægen. I forbindelse med årskontrollen drøfter vi status for din kroniske sygdom, den aktuelle behandling og om der er behov for justeringer af behandlingen. Hvis behandlingen skal fortsætte uændret kan vi ofte udskrive medicin, som rækker indtil den næste årskontrol.

Vi tilstræber at gennemføre årskontrollen i den måned, du fylder år.